|
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
| Eukanuba Dog Expert | ||||||
Under hele hundens opvækst sker der en række bemærkelsesværdige ændringer på forholdsvis kort tid sammenlignet med andre dyrearter og med mennesket. Navnlig hos de store racer sker der en betydelig længdevækst (væksten af de lange knogler). I en alder af 16 - 18 måneder har disse hunde nået deres endelige kropsstørrelse (ikke vægt).
Væksten i knoglernes længderetning finder sted i vækstpladerne. Knoglerne vokser ikke tilfældigt, men udelukkende i disse bruskplader, der sidder for enden af knoglerne. Under vækstprocessen bliver brusken mineraliseret og omdannet til knoglevæv. Denne proces fortsætter, indtil knoglen har nået sin endelige længde. Der kan forekomme forstyrrelser i denne proces, som kan føre til knoglesygdomme med deraf følgende halthed og knogledeformiteter. Dette rammer oftest skulder- og albueled. Også knæleddet, haserne og hofteleddet kan rammes. Forskning i store racer, udført i Sverige, USA, Tyskland, Australien og Holland, har vist, at disse sygdomme er resultatet af en unormal udvikling af ledbrusken. Denne sygdom hos hunde går under navnet osteochondrose (OC – bruskdannelse) eller osteochondritis dissecans (OCD - ledmus). På den anden side kan overbelastning af leddene forårsaget af for høj vægt også medføre problemer, hvor det mest indlysende eksempel er hofteledsdysplasi (HD). Osteochondrose (OC) og hofteledsdysplasi (HD) er sygdomme, der udvikler sig under opvæksten. De er arvelige af natur og kan påvirkes af miljøet, f.eks. traumer. HD karakteriseres ved en ringe tilpasning af hofteleddet, enten fordi ledkuglen eller hofteskålen eller begge er konforme. Hvis en hund ikke har HD, når den knoglemæssigt er udvokset, får den aldrig HD. Hvis dyret har HD, men dette ikke blev diagnosticeret, mens den endnu var en ung hund, kan det diagnosticeres senere på grundlag af den efterfølgende artrose. Det samme gælder OCD. Det er vist i flere undersøgelser (hvor den genetiske påvirkning har været udelukket), at en relativ overvægt hos hvalpe under opvæksten på grund af overfodring (hvor hvalpen er for tung set ud fra forholdet mellem alder og størrelse) giver en betydelig forøgelse af de kliniske tilfælde af HD. Resultatet af at lade hvalpen være forholdsvis slank under opvæksten er meget vigtigt, og set ud fra et ortopædisk synspunkt er en slank hvalp at foretrække for en fed hvalp. Al overskydende vægt forårsager deformation af hofteleddet (eller sagt med andre ord: Øger risikoen for HD). Den generelle størrelse (skulderhøjden) påvirkes ikke, hvis hvalpen holdes slank under opvæksten. Hvalpen vokser ikke langsommere i størrelse, men vokser langsommere i vægt, hvad der er at foretrække
Kalcium skal bruges til at udvikle sundt knoglevæv. Omfattende forskning har vist, at kalciumindtagelsen er den største risikofaktor for udviklingen af OCD. Når kalciumindtagelsen er for høj, øges risikoen for, at hunden udvikler kliniske problemer. En for høj kalciumindtagelse kan forekomme, (a) når man giver kalciumtilskud ud over et komplet og afbalanceret foder, (b) når dyret fodres med et fuldfoder med et for højt kalciumindhold, eller (c) når ejeren tilsætter for meget kalcium til "hjemmelavet" foder. Man bør under alle omstændigheder ikke supplere et komplet og afbalanceret foder med kalcium. Mængden af kalcium i et sådant foder styres nøje. Udviklingen af HD hører ikke sammen med knoglernes længdevækst, men påvirkes i vid udstrækning af ernæringen. En for høj foderindtagelse (dvs. for mange kalorier) under opvæksten giver en højere risiko for at udvikle HD. Mekanismen herfor hører sammen med den hurtige forøgelse af kropsvægten og det forholdsvis umodne skelet, som skal bære denne kropsvægt. Ved fødslen består skelettet stort set af brusk og omdannes gradvist til knoglevæv. Brusk er i forhold til knoglevæv fleksibelt, og det kan og vil ændre form, når det udsættes for belastninger. Når det uudviklede skelet og dermed det uudviklede hofteled "overbelastes" af en hunds for store kropsvægt (et i forhold til dens alder), har den en risiko for, at formen på dens hofteled tilpasses og bliver dysplastisk. Men HD er en arvelig sygdom, og når generne ikke findes i blodlinien, vil en for høj kropsvægt i en given alder aldrig medføre HD. Men hvis blodlinien på den anden side er disponeret for HD, er det vist, at overfodring af hvalpen dramatisk kan øge problemets hyppighed og sværhedsgrad. Det samme gælder den relative risiko for OCD samt den gruppe af lidelser, der går under betegnelsen albueledsdysplasi (AD). For hurtig vækst i kropsvægten øger risikoen for disse sygdomme. En afbalanceret vækst samt en kontrolleret væksthastighed for kropsvægten er det optimale for at opnå det bedste slutresultat – en sund og rask hund. Anvendelse af den korrekte fodermængde vil sikre, at hunden når sin endelige voksenstørrelse og sin optimale konstitution. Forskning i væksten hos grand danois (Nap RC, Holland) har vist, at et foders proteinindhold ikke har nogen signifikant indflydelse på knoglernes udvikling. En høj proteinindtagelse forøger ikke risikoen for OCD eller HD, og der er ingen effekt på udviklingen af knoglens længdevækst.
I betragtning af den høje forekomst af knogleproblemer hos hunde af store racer, er den gode nyhed, at der findes foder, som er specielt sammensat til at opfylde behovene hos hvalpe af store racer i hurtig vækst. Disse produkter tager hensyn til den nyeste forskning, der anser kalcium som den største risikofaktor i store racers ernæring samt taler for at reducere den samlede energiindtagelse for at sikre en kontrolleret vækst. Eukanuba Puppy & Junior Store Racer er specielt sammensat, så det har et lavere energiindhold og et justeret kalcium- til energiforhold for at fremme en sund vækst. Det giver hver hvalp af stor race optimal næringsstøtte! |
||||||